Barflies (+søndagsbord)
Music House Brønshøj byder velkommen til en søndagskoncert med lækker mad og musik i caféen.
Barflies blev dannet tilbage i 1987 på Nørrebro og tæller tre erfarne musikere. Torben Rønholt har blandt andet høstet erfaring fra Smalltown Blues Band, Peter Klitgård fra Krølle Eriks Blues Band og Bo Liengård fra Erik Grip Band.
Fællesnævneren i bandet er de tre musikeres kærlighed til al god musik og den gode melodi. Repertoiret byder på alt lige fra Beatles, Eagles og Dr. Hook til Bob Dylan, Kris Kristofferson, Mills Brothers og Willie Nelson, som bliver spillet med trestemmig sang/kor og lækkert guitarspil.
Mad- og koncertbilletter købes separat
Søndagsbord hos Café Pilen kl. 12.30-13.30: Køb madbillet til 100 kr.
Koncert med Barflies kl. 14: Køb koncertbillet til 100 kr.
Arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Kontakt
Kulturhuset Pilegården
Brønshøjvej 17
Bliv medlem af Music House Brønshøj
Medlemskabet følger kalenderåret og udløber ved udgangen af 2023. Det giver en gratis velkomstdrink i forbindelse med koncerterne.
Pris: 100 kr. pr. år.