Sille og Palle (Brønshøj Sommerjazz)

Sille & Palle vender tilbage til Brønshøj, hvor de var lokale i mange år, med en spillevende børnekoncert for de 0-6-årige. Der skal danses og synges til sange fra Minisjang-serien Lille Tut, gamle klassikere, og melodier der opstår undervejs.

Sille Grønberg og Palle Windfeldt er sangere, musikere og komponister. Duoen har dannet par i 34 år og er to af landets mest rutinerede musikere ud i koncerter og udgivelser for børn med ca. 100 koncerter årligt i ind- og udland. 

De har bl.a. givet mange koncerter i Kina. Udover over at optræde som duo medvirker de også i kirkekoncerter med børnekor og i koncerter med symfoniorkestre. Parret står desuden bag musikken til Ramasjang-programmerne “Rosa fra Rouladegade” og “Lille Tut”.

Program - børnejazz under Brønshøj Sommerjazz

Kl. 10.00: Av Godaw

Kl. 11.00: Sille og Palle

Kl. 13.00: Trypical Cumbria

Kl. 14.15: Av Godaw

Entré

Entréen på 100 kr. (barn/voksen) til børnejazzprogrammet giver adgang til alle børnejazzkoncerterne lørdag kl. 10-15. Børnebilletter giver adgang til hele Brønshøj Sommerjazz-programmet. 

Kontakt

Brønshøj Vandtårn, Brønshøj Sommerjazz

Brønshøjvej 29

2700 Brønshøj
Del med