Københavns Kommunes logo

Dana Fuchs & John Diamond (US)

Glæd dig til en akustisk aften, hvor du kan opleve en stemme, der tåler sammenligning med ikoner som Janis Joplin, Otis Redding and Mick Jagger.

Dana Fuchs har en rå og energisk stemme af samme kaliber som Janis Joplins. Musikalsk placerer hun sig i naturlig forlængelse af den store soul- og bluestradition, som hun tilfører en uforlignelig kraft og attitude hentet fra rockmusikken.

Hun kan være ligeså dybtfølt og sårbar på scenen, som hun kan være kraftfuld. Teksterne er personlige og tilstedeværelsen på scenen er intens. Forbered dig på at blive rørt og revet med af en vokal, som toner krystalklart frem i lydbilledet, når hun går på scenen.

Dana Fuchs er fra New York, men har rødder i Florida, hvor hun sang gospel i det lokale kirkekor. Hun har arbejdet sig op til at være et lysende talent i New Yorks rock- og bluesklubber.

Ud over sit store musikalske talent har Dana Fuchs en skuespillerkarriere bla. som Sadie i Julie Taymor- filmen "Across the Universe". Hun var også selvskrevet til at spille den syngende Janis Joplin i Randall Myler's musical"Love, Janis", hvor hun med sin fantastiske stemme udfyldte rollen til fuldkommenhed.

Dana Fuchs nye album Borrowed Time udkom i foråret 2022.

Arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Kontakt

Kulturhuset Pilegården

Brønshøjvej 17

2700 Brønshøj
Del med