Drop in rytmik

Hver tirsdag er der drop in-rytmik med rytmikpædagog Pia Jønsson i gymnastiksalen i Pilegårdens kælder. Kig forbi kl. 10.30-11.30 eller kl. 11.30-12.30.

Vi synger, danser, spiller, drejer, svajer, hopper og kører i tog og karrusel. Vi danser spejldans, hopper op i æbletræet, leger hulelege og gemmelege med tørklæder og faldskærm og holder rytmen med rasleæg og trommer. 

Til sidst slapper vi af til lidt rolig musik og holder måske en efterfest med de der helt fortryllende sæbebobler.

Praktisk

Mest for 3 - 18 måneder.

Pris: 60 kr. (MobilePay og kontanter modtages).

Skriv gerne i Drop in rytmiks facebookgruppe, hvis du ved, at I dukker op og ellers drop bare forbi.

Om underviseren:

Pia Jønsson er rytmikpædagog og uddannet hos Lotte Kærså på Rytmisk Musikkonservatorium.

Kontakt

Kulturhuset Pilegården

Brønshøjvej 17

2700 Brønshøj
Del med