Københavns Kommunes logo

Maja Lindberg Schwaner & Olivia Rivière: Find me at the surface

Skulpturer i stål og stof rejser overvejelser omkring dét at lede efter fællesskaber igennem tøj og personlige udtryk i en billedmættet tid, hvor visuelle signaler hurtigt skifter.

Oplev et udstillings-samarbejde mellem koreograf/danser Olivia Rivière og forfatter/billedkunstner Maja Lindberg Schwaner med Brønshøj Vandtårn som ramme.

I vores billedmættede tid er der en forventning til at udtrykke, hvem vi er igennem æstetik, visuelle koder, som skal være udtryk for autenticitet og individualisme, men også er trends, der cirkulerer, sælger varer, og hurtigt bliver uinteressante igen. Den betydning der ligger i visuelle tegn genforhandles hele tiden, og det er et skrøbeligt sted at lede efter betydning, fællesskab eller modstand.

Udstillingen består af skulpturer i stål og stof-fragmenter. Skulpturerne er noget imellem abstrakte kroppe, fastfrosne i ustabile positurer, og holdere/knager for tøj-fragmenter. Tøj-fragmenterne referer ideer om om frihed og begrænsninger med elementer som snøre og lommer, som har historisk ambivalente forhold til ideer om frihed. I andre tilfælde forvises længsler til det symbolske; stofvinger eller en blød morgenstjerne, som ikke kan påvirke noget.

Til åbningen er der performance af koreograf og danser Olivia Rivière, som skaber den umiddelbart op til åbningen sammen med skulpturerne og rummet. Olivia har erfaring med at arbejde tværdisciplinært og med at arbejde med objekter. Hun arbejder med stemmen som et materiale og har bl.a. arbejdet med obskure og gutturale teknikker som for eksempel growling, der typisk ses som maskulint og aggressivt men, når det performes i en anden kontekst og af andre kroppe, også får andre betydninger.

Se udstillingen

  • Åbning: 31. marts kl. 17-20

  • 1. april kl. 14-18

  • 2. april kl. 12-16

Støttet af Statens værksteder for kunst og Rådet for Visuel Kunst.

 

Kontakt

Brønshøj Vandtårn

Brønshøjvej 29

2700 Brønshøj
Del med