Københavns Kommunes logo

Teater: Lillebitte kæmpestor / For daginstitutioner

Kultur N inviterer til gratis børnekultur for daginstitutioner.

Hvad: Teaterstykket 'Lillebitte kæmpestor'
Hvor: Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N
Hvornår: Onsdag d. 28. september kl. 9.30 eller 10.45 
Hvem: For daginstitutioner, fra 3 år 

Vi har plads til 60 børn pr. forestilling. Book jeres pladser her.

Om teaterstykket

Kom med på en musikalsk rejse, hvor vi sammen med børnene undrer os over alt det, der er lillebitte, alt det der er kæmpestort og alt derimellem.

Hvordan kan en lille klump i maven vokse sig til at føles uendelig stor? Hvordan kan det være, at en kæmpe stjerne i det uendeligt store univers, kan være så lille, at den kan placeres mellem tommel- og pegefinger? Og kan det virkelig passe, at en lillebitte pige kan kaste en kæmpestor skygge?

I Lillebitte Kæmpestor inviteres de mindste ind til en filosofisk leg med plads til undren over alt det, der er så småt, at man hverken kan se eller røre det, og alle de ting, som er så store, at de kan være svære at forestille sig.

Forestillingen varer 30 minutter.

Børnekultur for daginstitutioner

Kultur Nørrebro inviterer til gratis børnekultur onsdag og torsdag formiddag for daginstitutioner og indskolingen. Arrangementerne foregår på Nørrebro Bibliotek, Blågårdens Bibliotek, i Osramhuset og Empire Bio. Se her hvilke andre arrangementer vi har i 2022.

Aldersgrænsen bør overholdes af hensyn til børnene. 

Kontakt

Osramhuset

Valhalsgade 4

2200 København N

Kontaktperson

Cecilie Gunst Christensen

rj2g@kk.dk

Del med