BIBLIOTEKET
BIBLIOTEKET
BIBLIOTEKET er et kulturelt knudepunkt på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter. Her samles bibliotek, kulturhus, kreative værksteder, borgerservice og café under ét og samme tag.
Om BIBLIOTEKET
BIBLIOTEKET på Rentemestervej åbnede i 2011 som det første integrerede bibliotek og kulturhus af sin slags i Danmark. Huset, der er formet som en forskudt bogstabel, er blevet et gyldent, arkitektonisk vartegn i Nordvest. BIBLIOTEKET er desuden et vigtigt lokalt knudepunkt, der tilbyder en lang række tilbud og muligheder.
BIBLIOTEKET Rentemestervej lægger rum til en bred vifte af koncerter, teateropsætninger, filmforevisninger, foredrag, debatter og litteraturarrangementer for børn såvel som for voksne.
I stuetagen ligger børnebiblioteket Grotten, der med sit farvestrålende udvalg af børnebøger opstillet i små grønne kasser giver børn og barnlige sjæle mulighed for at kravle rundt efter den bedst mulige læseplads. I sturen ligger også husets cáfeareal, tidskriftssamling og foyer, hvor der ofte vil være udstillinger af forskellig art.
På førstesalen findes Borgerservice og et bibliotek for de større børn og unge, hvor der er gode muligheder for at læse lektier og få hjælp i lektiecaféen.
På anden sal ligger voksenbiblioteket med hyggelige læsemiljøer blandt bøgerne. Her findes også lokalet VÆRKET med plads til mødeaktiviteter, gruppearbejder og individuel fordybelse. I VÆRKET finder man desuden Bispebjerg Lokaludvalg.
På tredje etage ligger værkstederne, en udendørs terrasse og en stor sal, der benyttes til teater, musik og litteraturarrangementer, foruden til kurser og konferencer.
Følg BIBLIOTEKET på sociale medier
Husorden i Københavns Kommunes kultur- og fritidsinstitutioner
Kontakt
BIBLIOTEKET Rentemestervej
Rentemestervej 76