'Alt Vokser Her'

Oplev dokumentarfilmvisning, skulptur og et folkevisende soundscape ved Højbanen ved Nørrebro Station

På de 3 datoer i august (den 9., 17. og 29. august) kan du opleve dokumentarfilm og performances ved Højbanen.

Vi inviterer dig ind i en tværkunstnerisk installation om byforandringen ved Nørrebro Station, skabt af film, skulptur og et folkevisende lydunivers. I et rodnet af fåreuld møder du beboernes stemmer, erfaringer og drømme, og vi opfordrer dig til at opløse grænsen mellem fantasi og virkelighed. Vi tror på, at alt liv og materiale er forbundet, og arbejder med genanvendelse i hele værket.
UP
kunstnerisk kollektiv

Kom og oplev værket "Alt Vokser Her” i løbet af august under Buen ved Nørrebro Station!

Værket er skabt kollektivt af 10 kunstnere. Det er skabt i tillid, nysgerrighed, kreativitet, åbenhed og kritik overfor den forandring vores by står over for. Det er skabt med inspiration og støtte fra Nørrebro Stations naboer, PLURA, Human Rights & Emergency Architecture, Carl Olsson, Hedestrik, Snabslanten og Københavns Kommune.

Om UP

UP er et kunstnerisk kollektiv, som holder til i Unions lokaler på Nørrebro. UP arbejder for at give flere mulighed for filmskabelse, gennem faciliterig af udstyr, klipperum, undervisning og ikke mindst et etableret fællesskab for skabere. UP deler primært erfaringer med dokumentar- og kunstfilm, og har nu i denne omgang kastet sig ud i undersøgelsen af skabelsen af et kollektivt og konceptuelt værk. Hvis du har lyst til at være med, starter UPs næste semester med et fællesmøde d. 24. september 2025 kl. 17:30 i Union.
https://www.instagram.com/ungdomsproduktion/

Kontakt

Højbanen

Folmer Bendtsens Plads 3

2200 København N

Kontaktperson

Rasmus

ZF7Q@kk.dk

Del med