August måneds udstiller i spisehuset: Ole Hansen
Hele juli kan du opleve et udvalg af Ole Hansens malerier i BRØKs café.
Ole Hansen er lokal Brønshøjborger og bor næsten lige ved siden af BRØK. Hans interesse for kunsten begyndte allerede i en ung alder, og gennem årene har han udstillet sine værker i blandt andet medborgerhuse, plejehjem, kontorbygninger, byggefirmaer og fagforeninger.
I 1992 blev han optaget på Kunstakademiet hos Poul Gernes, hvor han arbejdede med farvesammensætning. Her medvirkede han blandt andet til udsmykning og farvesætning af Palads Biografen og Herlev Hospital.
Ved siden af kunsten er Ole Hansen uddannet murer og har gennem sit arbejdsliv været med til restaurering af flere af Danmarks historiske bygninger, herunder Amalienborg, Rosenborg, Nyboder, Børsen og Kastellet.
Læg vejen forbi BRØKs café i løbet af juli og oplev værker af en kunstner med stærke lokale rødder og mange års kunstnerisk erfaring.
Kom til fernisering: fredag den 7. August kl. 16.
Udstillingen kan herefter ses inden for spisehusets åbningstid.
Spisehusets åbningstider
Spisehuset: 10-20 (man.-ons.) / 10-21.30 (tors.-lør.) / 10-17 (søn.)
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Brønshøjvej 3