B-Joe: Greatest hits (Music House Brønshøj)
Denne gang kommer han med sit eget band og de lover en forrygende aften med nogle af verdens bedste sange på repertoiret. Og … mon ikke, der også sniger sig et Hendrix nummer eller tre med?
B-Joe har gæstet den lokale musikforening Music House Brønshøj utallige gange gennem tre årtier med sit forrygende sceneshow og musikalske oplevelser.
Med sig på scenen denne aften har han sit faste band bestående af trommeslageren Flemming Olsen og bassisten Bjarne Christensen - og måske en enkelt overraskelsesgæst.
Der plejer at være udsolgt, når B-Joe gæster Brønshøj, så vent ikke for længe med at indløse billetten.
B-Joe:
B-Joe Johansen gjorde sig først bemærket på den danske rockscene i midten af 1980'erne i det Hendrix-inspirerede rockband, Purple Haze, som bl.a nåede at spille i Saltlageret inden det blev revet ned for at give plads til Planetariet. I 1985 dannede han syrerockbandet, Azurit, som blev husband på Lades Kælder på Strøget i København, hvor de nåede at spille mere end 1000 koncerter. Mange danskere vil desuden kende B-Joe som ham med det lange hår i Shu-bi-dua.
"Kendere vil vide at B. Joe er en fænomenalt dygtig guitarist – faktisk nok én af de bedste rockguitarister herhjemme." - Steffen Jungersen, BT
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Brønshøjvej 3