Blues Man 2025: Musikorkestret / Samantha Antoinette And The Chargers / Delta Blues Band

Musikalske arvtagere og blueskollegaer hylder tre enestående danske bluesmusikere med tre koncerter under åben himmel. Arrangør: Music House Brønshøj.

Den 7. juli for præcis 5 år siden gik en af de store skikkelser på den danske bluesscene bort. Hvert år siden har blueskollegaer og venner mødtes på årsdagen for at hylde og mindes hele Danmarks Mr. Blues, Troels Jensen, med musik og sang. 

Når han tidligere er blevet hyldet har mundharpespilleren, sangeren og sangskriveren Jørgen Lang naturligvis altid været med. Sidste år måtte han imidlertid melde afbud grundet sygdom og dagen efter hyldestkoncerten kom den triste nyhed om at endnu en bluesmusiker fra Delta Blues Band var gået bort. Udover sit arbejde med Delta Blues Band var Jørgen Lang kendt for sit samarbejde med Paul Banks og mange andre. 

Med musikalske karrierer der strakte sig over fem årtier har de to musikere sat solide aftryk på den danske musikscene med akustisk delta-blues, elektrisk Chicago-blues, bluegrass, folk, og ja tilmed jazz og gospel. Med andre ord er der alt mulig grund til at hylde den musikalske arv fra to enestående musikere. Endnu en original musiker, Michael Puggaard-Müller, fra det tidligste Delta Blues Band i 1968 og 70´erne samt gendannelsen af Delta i 2008  og dannelsen af Troels Jensens Flagskib "Healers" gik desværre også bort i sommeren 2024, Også han vil blive husket og hyldet. 

Kom og vær med, når et udvalg af de musikalske arvtagere og blueskollegaer med musikalske forbindelser til de tre bluesmusikere fylder Pilegårdens have med et forrygende og livsbekræftende miks af blues, soul og gospel denne eftermiddag og aften.

Program:

7/7 kl. 14-18
Kulturhuset Pilegårdens have, Brønshøjvej 17
Entré: 250 kr.

Kl. 14.00: Musikorkestret

Et udpræget liveorkester, og deres unikke sammensætning af akustiske instrumenter og brede publikumsappel er stadig enestående på den danske musikscene.

Paul Banks - Vokal, guitar og mandolin
Martin Andersen - Violin

Kl. 15.30: Samantha Antoinette and the Chargers

Oplev en kraftfuld stemme med dybe rødder i blues, gospel og soul, når den britiske sangerinde Samantha Antoinette Smith indtager scenen. Hun har sunget backing for verdensstjerner som Depeche Mode, Mariah Carey, Simply Red, Tina Turner og Paul McCartney, men står nu i front med sit eget bluesprojekt sammen med The Chargers.

Bandet leverer en energisk blanding af elektrificeret blues og rhythm & blues.

Line-up:
Kasper "Lefty" Vegeberg – Guitar
Asmus Jensen – Trommer
Jakob Kortbæk – Bas
Chris Copen – Keys

Kl. 17.00: Delta Blues Band

(Danny Linde, Thomas Puggaard-Müller, Knut Henriksen, Henning Verner, Asmus Jensen & Jacob Krausmann)

Delta Blues Band har eksisteret siden 1960’erne, og regnes som Skandinaviens ældste bluesband. Bandet fik i 2021 forstærkning af pianisten Henning Verner. I 2022 joinede Danny Linde også kendt som ”Dee Boy Junior” (Zididada mfl.), der i mange år har haft Troels Jensen som sin gode ven og inspirationskilde. 

Bandet består af dygtige musikere med hver deres lange historie. De besidder en sjælden dynamik, der uundgåeligt appellerer, når de er på scenen og spiller live.

Koncerten er udendørs. Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
 

Kontakt

Kulturhuset Pilegården, Havescenen

Brønshøjvej 17

2700 Brønshøj

Bliv medlem af Music House Brønshøj

Medlemskabet følger kalenderåret og udløber ved udgangen af 2025. Det giver en gratis velkomstdrink i forbindelse med koncerterne.

Pris: 100 kr. pr. år.

Tak for støtten!

Køb medlemskab hos Place2book.

Del med