Brønshøj Sommerjazz: Yasmins Børneafro (DK/MZ/GM)
En musikalsk safari med Yasmins Børneafro byder både på dans og bevægelse med afrikanske rytmer, fællessang og fortællinger om junglens mange dyr. Mød blandt andet den frække abe, safari-myren og flere andre farverige figurer på en koncert, hvor børnene er med hele vejen.
Bandet, som i 2022 blev nomineret til Børnejazzprisen ved Danish Music Awards Jazz, tager publikum med på en musikalsk rejse til Afrika. Her er der plads til både leg, bevægelse og deltagelse for børn og voksne med lyst til at være med.
Projektet opstod i et kreativt samarbejde med Master Fatman, hvis nysgerrige og livsglade ånd stadig præger koncertoplevelsen. Yasmins Børneafro er kendt for at skabe en festlig stemning, hvor de smittende rytmer gør det svært at stå stille.
Koncerten markerer åbningen af Brønshøj Sommerjazz og er gratis at deltage i. Festivalpladsen åbner senere på dagen.
Koncerten henvender sig primært til børn i alderen 3-10 år, men alle barnlige sjæle er velkomne.
Brønshøj Sommerjazz: Børnejazzfestival lørdag 4/7 kl. 10.00-15.00
Under Brønshøj Sommerjazz præsenteret af foreningen JAZZiVÆRK er der afsat en hel dag til at stimulere de kunstneriske sanser hos børnene. Man kan kaste sig ud i en overflod af magiske oplevelser med alt fra musik, dans, maleri og krea-værksted.
Programmet:
- Kl. 10-15: Kreativos - Jazzen fylder 100 år i Danmark - det skal fejres i Natashas Genbrugsværksted med farverige fødselsdagsrekvisitter til familieparaden lidt senere på dagen.
- Kl. 10: Jeppe og Jazzhyænerne - et af jazzens hotteste børnebands med Jeppe fra Ramasjang i front. Jazzfest med flødeskum på toppen!
- Kl. 11: Circle of Arts - workshop for børn og nysgerrige voksne, der vil prøve at balancere, jonglere og lave akrobatik med Københavns store cirkusforening.
- Kl. 12: Klovnen Tapé - cirkusklovneri med fantasi, bevægelse og fælles grin er i centrum - masser af jonglering, musik og skæve indslag.
- Kl. 12:40: MusikAlliancen - en forening for børn, der gerne vil spille orkester spiller op med en række søde og muntre melodier.
- Kl. 13: Body Rhythm Factory goes BOOOM - interaktiv trommekoncert - så skal der trommes på baljer, grines, synges, klappes og danses!
- Kl. 12.30-15: Familieparade og koncert kl. 14.20 med Dusty Rag Jazz Band - Jazzen fylder 100 år i Danmark - det bliver fejret med en sprudlende street parade som slutter med en gratis koncert på Brønshøj Torv.
Børn under 2 år kommer gratis ind.
Børnepartout u. 15 år = 100 kr. (partoutbillet til resten af festivalen)
Kontakt
Plænen ved Brønshøj Torv og BRØK, Brønshøjvej 3
Brønshøjvej 3