De små spiser præsenterer: Ækle jazzede æventyr

Børnevenlig fællesspisning krydret med musikalske gendigtninger af Rune T. Kiddes “Ækle Jazzede Eventyr”.

Bliv tryllebundet af “De tre bukke fra Brugsen”, “Den Lilla Møghætte”, “Klaskepot” og “Den Dumme Ælling” fortalt og spillet. Saxofonist og komponist Jakob Høgsbro har sat musik til Rune T. Kiddes gendigtninger af de klassiske eventyr. “Siden jeg var teenager har jeg været vild med Rune T. Kiddes fortællinger”, fortæller Jakob Høgsbro, og fortsætter: "Før Runes alt for tidlige død havde han og jeg igennem flere år et skønt samarbejde, og jeg har sat musik til mange af Runes både vilde og poetiske tekster”. Høgsbro fortæller og spiller saxofon og med sig har han de to sprudlende musikere Ida Hvid på kontrabas og Benita Haastrup på trommer. Målgruppen er børn og deres forældre og bedsteforældre og oldeforældre…...

Rune T. Kidde, der bl.a. skrev Ækle Æventyr og stiftede Folkebevægelsen for W.C. Fields, evner at væve jazzens intuitive og synkoperede improvisationskunst ind i sine fortællinger – og i selskab med Jakobs saxofon og fortællestemme, Idas kontrabas og Henriks trommer kan vi se frem til en overrumplende jazz oplevelse"

Programmet:

17.30: Den børnevenlige mad står klar

18:00: Den gode, den dårlige og den helt utroligt grimme

Billetter koster 85 kr. og inkluderer mad og underholdning.
Børn under 1 år spiser gratis med.
Mest for 4-10 år, men alle er velkomne.

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus

Brønshøjvej 17

2700 Brønshøj
Del med