Efterfødselsforløb: Bevægelse og afspænding
Dette korte forløb for mor (3 x 75 minutter) hjælper dig med at genopbygge din styrke og skabe ro i kroppen efter graviditet og fødsel. Du kan deltage fra ca. 4 uger efter fødslen – eller selvom det er længere tid siden, du har født. Vi arbejder med let træning og bevægelse, som tager hensyn til kroppens forandringer og styrker bl.a.:
- Åndedræt, bækkenbund og kernemuskulatur
- Nakke og skuldre, der ofte bliver belastede, når baby skal have mad
Du vurderer, om du foretrækker at komme alene og have tid til dig selv, eller om du vil tage din baby med. Babyer er meget velkomne, men der er fokus på mor.
Praktisk information
- Datoer: Onsdag d. 19. marts (opstart), 25. marts og 2. april (afslutning)
- Tid: kl. 10-11.15 (75 minutter pr. gang)
- Sted: Osramhuset, 1. sal i Store sal
- Underviser: Anja, psykomotorisk terapeut med stor erfaring i efterfødselstræning og babymotorik. Hun underviser bl.a. på apa i fødselsforberedelse og efterfødselshold.
Hvis forløbet bliver aflyst, refunderes billetprisen (ekskl. billetgebyr).
Kom som du er – med eller uden baby – og genfind kontakten til din krop efter fødsel.