Erik Grip og B-Joe
I efteråret 2022 var den virtuose guitarist B-Joe producer på Erik Grip’s nye, stærkt anmelderroste jubilæumsalbum "Jeg er her endnu". Det viste sig at være et yderst frugtbart samarbejde. Grip og Joe har i mange år været venner, men aldrig for alvor spillet sammen. Det bliver der lavet om på nu.
Denne aften i Kulturhuset Pilegården går de på scenen sammen med et fint repertoire. Hør eller genhør både Erik Grips store hits som "Velkommen i den grønne lund", "Rose" og "Åbent landskab" i smukt selskab med nye, stærke sange fra B-Joe, som
udgiver sit nye dansksprogede album i 2024.
Glæd dig til en aften med vise-folk-rock a la Bjørn Afzelius, Grundtvig og Højskolesangbogen – med smukke, dybe tekster med både bid og vid – fremført af to af landets mest erfarne og turnerende trubadurer.
Der venter en smuk og nærværende syng-med-fest.
OBS: Koncerten er flyttet i to omgange. Først da B-Joe havde brækket sit håndled og nu grundet sygdom. Købte billetter gælder til den nye dato. Har du købt billetter, men kan ikke deltage 29/1, så send en mail til cw6w@kk.dk for refusion.
Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus, Music House Brønshøj
Brønshøjvej 17
Bliv medlem af Music House Brønshøj
Medlemskabet følger kalenderåret og udløber ved udgangen af 2024. Det giver en gratis velkomstdrink i forbindelse med koncerterne.
Pris: 100 kr. pr. år.
Tak for støtten!