Film: De vilde svaner (8+ år)

Oplev H.C. Andersens klassiske eventyr som film med scenografi skabt af Dronning Margrethe II.

Tag med ind i H.C. Andersens eventyrlige univers i filmatiseringen af "De vilde svaner", hvor fantasi og stærke følelser går hånd i hånd.

Prinsesse Elisas brødre er blevet forhekset til svaner af den nye dronning. For at redde dem må hun sy elleve skjorter af brændenælder. Indtil de er færdige, må hun være stum. Hun kan derfor ikke forklare sig over for den unge konge i det nye land, hvor de nu lever, da han forelsker sig i hende.

Filmen er skabt med scenografi og kostumer designet af Dronning Margrethe II og benytter green-screen-teknologi, der giver et særligt visuelt udtryk inspireret af hendes kunstneriske univers.

Filmen har en officiel aldersanbefaling fra 11 år, men yngre børn kan med fordel se filmen sammen med en voksen. 

Kontakt

Brønshøj Bibliotek, Arrangementslokalet på 1. sal

Krabbesholmvej 3

2700 Brønshøj
Del med