Film for de mindste i Osramhuset

Hyggelig og uformel filmvisning for de mindste (2-5 år) i Osramhuset

Osramhuset viser film for de mindste på en lørdag formiddag. Stemningen er hyggelig og uformel, vi sidder på tæpper på gulvet, og der er nem adgang til toiletter. Film for de mindste er en god introduktion til biografoplevelsen for de små. Vi anbefaler at børnene er mellem 2-5 år til denne type visning.

  • HVOR: Osramhusets store sal på 1. sal
  • VARIGHED: Visningen starter kl. 10 og varer ca. 50 minutter
  • Der medfølger en lille popcorn og saftevand til alle børn og heldige forældre
  • Både børn og voksne skal have gratis billet
  • Tilmelding er bindende og vi beder jer derfor melde afbud hvis I bliver forhindret

Arrangementet er et samarbejde mellem Osramhuset og RCYN - Ressource Center Ydre Nørrebro.

Weekend for børn

Arrangementet er en del af Weekend for børn på Nørrebro.  

Weekend for børn er kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg og NØBU-fonden.

Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.

Find programmet for 2025 på weekendforbørn.dk – programmet opdateres løbende

Kontakt

Osramhuset

Valhalsgade 4

2200 København N

Kontaktperson

Maria Høgholm

yr6e@kk.dk

Del med