Folkedans for begyndere

Få styr på de grundlæggende trin og rytmer i de danske fællesdanse på et sjovt og lærerigt endags-kursus for begyndere.

Dette er kurset for dig, der gerne vil have lidt styr på grundelementerne i de danske fællesdanse, før du træder ud på dansegulvet. Fællesdanse er folkedanse for mere end et par. Det ser indviklet ud, men med bare en lille smule viden om de grundlæggende regler, går det hele meget lettere. Der er nemlig nogle få grundlæggende mønstre, som er fælles for alle fællesdanse. Kender du dem, kan du nemt overskue nye danse, når du møder dem. Eller endda forudse, hvad der kommer lige om lidt.

Vi udforsker nogle få velvalgte danse, trin og figurer. Vi vil se på, hvordan sådan nogle danse er bygget op, og hvordan de fungerer sammen med musikken. Vi skal arbejde med flow, fællesskab, rytmik, dynamik og balance, så vi sammen finder ind til den gode og fælles oplevelse af sådan en dans. For det er jo en slags pardanse blot med 4, 6, 8 eller flere partnere.

Denne workshop er perfekt for dig, der ønsker at starte fra bunden eller for dig, der vil udvide dine eksisterende færdigheder i folkedans.
Du er velkommen til at komme solo eller som par. Kom gerne i praktisk tøj, du kan bevæge dig godt i, og gerne med en sko med glat sål. Der er pauser undervejs, og plads til drikkepauser, så medbring gerne en vandflaske og en evt. en lille madpakke.  

Hvem underviser:

Kurset arrangeres af foreningen Tingluti, der har til formål at lave folkeoplysende arrangementer med henblik på dansk og international folkedans, sang og spil. Underviseren er Henrik fra Stevns, som har mange års erfaring med folkedans og undervisning til alle aldre. Læs mere om underviseren på hans hjemmeside.  
Læs mere om Tingluti og tilmeld dig på tingluti’s egen hjemmeside

Kontakt

Osramhuset, Lille sal, stueetage

Valhalsgade 4

2200 København N

Kontaktperson

info@tingluti.dk

Del med