Foreningsdag

Vil du gerne vide mere om foreningsarbejdet - så kom med til foreningsdag i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus

I samarbejde med foreningen Cafe Mors Varme Hænder inviterer vi til foreningsdag i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus lørdag den 23. november kl.13-16.

 

Med arrangementet ønsker vi at bidrage til at skabe en platform for vidensdeling og samarbejde mellem foreningerne i Tingbjerg. I Tingbjerg er der mange foreninger og aktive beboere med engagement for lokalområdet. Vi vil gerne bringe jer sammen og give jer ordet. 

Initiativet kommer fra en lokal beboer, som ønsker at invitere til at dele erfaringer, fortælle om succeser, sparre om udfordringer, inspirere hinanden og tale sammen om de muligheder, der kunne være for at styrke samarbejdet foreningerne imellem. Det bliver en hyggelig, sjov og inspirerende dag. Vi håber, I har lyst til at være med.

Der vil være mulighed for at få viden om, hvordan man opretter en forening og organiserer sig i foreningsarbejdet. I vil også høre om mulighederne for at bruge lokalerne på Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus til jeres foreningsaktiviteter.

 

Arrangementet er for alle foreninger i Tingbjerg og Utterslevhuse og foreninger som laver aktiviteter i området. I kan sagtens være med, hvis I står for aktiviteter uden at være oprettet som forening. Du kan også være med, hvis foreningsarbejdet er nyt for dig, og du gerne vil involvere dig.

Tilmelding senest onsdag den 20. november på: info@morsvarmehaender.dk

Når I tilmelder jer, vil vi bede jer om at sende et billede, som viser lidt om, hvem I er som forening, og som vi må vise til de andre deltagere på dagen.

 

Der vil være kaffe, te og kage.

Dagen faciliteres af Tommy Kristoffersen fra DGI Storkøbenhavn.

Arrangementet er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Kontakt

Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, Salen

Skolesiden 4

2700 Brønshøj
Del med