Fritidsnøglen

Hos Fritidsnøglen står Red Barnet klar hver mandag til at hjælpe dig og dit barn godt i gang med en fritidsaktivitet.

Vil dit barn gerne gå til sport, musik, spejder eller noget helt fjerde – men er det svært at komme i gang? Red Barnets frivillige støtter jer, så dit barn kan få nye venner, gode oplevelser og blive en del af et trygt fritidsfællesskab.

Fritidsnøglen er åben mandage kl. 16-18 på Støberiet i Korsgade 30, 2200 København N. 

I Fritidsnøglen kan de frivillige fritidsvejledere hjælpe jer med: 

  • at finde en fritidsaktivitet i lokalområdet, der passer til dit barns interesser og behov
  • hvordan man får kontingentstøtte, gør brug af fritidstillæg og håndterer nødvendige dokumentationskrav
  • hjælp til at søge økonomisk støtte til udstyr
  • kontakte foreninger og tilmelde dit barn til en prøvetime
  • støtte til en tryg opstart i aktiviteten – for eksempel ved at give en god introduktion til den forening, barnet vil starte i eller ved at en frivillig møder jer i foreningen første gang
  • vejledning i brug af foreningens digitale platforme 

Alle børn og familier, der har brug for hjælp til at få deres børn godt i gang med fritidslivet, er velkomne i Fritidsnøglen. Det er gratis, og I kan komme så ofte, I har brug for. I behøver ikke tilmelde jer.

Læs mere om Fritidsnøglen.

Støberiet

Støberiet, Korsgade 30

Korsgade 30

2200 København N

Kontaktperson

Mille Neumann - projektleder i Fritidsnøglen

30901471

Mine@redbarnet.dk

Del med