GLIMT AF ET MARERIDT

Kom og få en uhyggelig halloweenoplevelse i Nørrebrohallens kælder

Det sker at grænsen mellem drøm og virkelighed skrider…
Træd med os ned i nattens dybeste kammer.
Følg skyggen til mørkets afkroge.
Er det drøm eller virkelighed?

7 unge fra Scene N´s ungekompagni har sammen med iscenesættere Nanna Bøndergaard Butters og Henriette Aarup og scenograf Lea Burrows dykket ned i mareridtet. På Halloween-aften kan du komme ned i kælderen under Nørrebrohallen og opleve 'GLIMT AF ET MARERIDT'.

Praktisk info

Hvornår: 

Lørdag den 31. oktober kl. 17-19.

Hvor: 

Kælderen på Den Røde Plads, indgang lige ved siden af Nørrebro Biblioteks hovedindgang, Nørrebrogade 208.

Deltagere: 

Børn fra 9 år, yngre børn frarådes at deltage. 

Pris: 

Gratis adgang, børn opdeles i grupper af ca. 6 (bare duk op, der er ingen tilmelding).

OBS: 

Der anvendes stroboskoplys.

Weekend for børn

Arrangementet er en del af Weekend for børn på Nørrebro, og tilbydes i samarbejde med Osramhuset og Scene N, den gratis scenekunstskole for børn på Nørrebro.  
Weekend for børn er kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted i weekender i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.
Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.

Find programmet for 2026 på weekendforbørn.dk – programmet opdateres løbende

Kontakt

Kælderen på Den Røde Plads

Nørrebrogade 208

2200 København N

Kontaktperson

Maria

Del med