Grønne Bønner: æblemost og æblecroquis
Græsrodsorganisationen Grønne Bønner laver æblemost af danske æbler fra sjællandske gårde. Hjælp os med at presse frisk æblemost til folket af de tidlige biodynamiske æbler i sæsonen! Tag endelig gerne æbler med fra haven, hvis man er så heldig, at have sådanne!
"Vælg mellem dine yndlingsæbler,
smag på den friske most,
og som tak til æblet og æbletræet,
tegner vi croquis af
æblernes smukke diversitet af farver og former med kridt i baggården!"
Arrangementet er inkl. en let, gratis frokost, uden tilmelding og åbent for deltagelse i hele tidsrummet. For børn i alle aldre.
Weekend for børn
Arrangementet er en del af Weekend for børn på Nørrebro.
Weekend for børn er gratis kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.
Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.
Find programmet på weekendforbørn.dk – programmet opdateres løbende :)