Grønne Bønners æblemost og croquis
Søndag den 30/8 er græsrodsorganisationen Grønne Bønner på gaden til Bilfri Søndag, og laver æblemost af danske æbler fra sjællandske gårde. Hjælp os med at presse frisk æblemost til folket af sæsonens biodynamiske æbler, og vær med at skabe smukke croquis-tegninger inspireret af æblet!
"Vælg mellem dine yndlingsæbler,
smag på den friske most,
og som tak til æblet og æbletræet,
tegner vi croquis af
æblernes smukke diversitet af farver og former!"
Arrangementet er for børn i alle aldre, en del af Bilfri Søndag og Weekend for Børn, der er arrangeret af Kultur & Fritid på Nørrebro.
Weekend for børn
Arrangementet er en del af Weekend for børn på Nørrebro.
Weekend for børn er gratis kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.
Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.
Find programmet på weekendforbørn.dk – programmet opdateres løbende :)