Han, hun og fitness

Gratis gadeteater på Blågårds Plads

I ”Han, Hun og Fitness” tager Dansk Rakkerpak favntag med fitness-kulturen på både godt og ondt. Et fitnesscenter tilbyder i trit med tidens trend et fitness- og aerobickursus for seniorer under ledelse af en ihærdig og good looking instruktør. Holdet viser sig i sidste ende kun at have tre deltagere, da de øvrige er faldet fra pga. diverse fysiske skavanker, lægeaftaler og børnebørns-pasning.

De tre deltagerne har selvfølgeligt alle meldt sig til kurset for at komme i bedre form, få mere energi, bedre balance og måske smide et par kilo, men de har også alle drømme og håb om måske, at møde den sidste store kærlighed eller en ven for resten af livet og alle de kendte dynamikker melder sig, da de skal lære de andre i gruppen af kende…

”Han, Hun og Fitness” fremføres i Dansk Rakkerpaks komiske, fysiske og nonverbale spillestil og er tilsat nykomponeret musik og diverse overraskende special effects. Teatrets timede, musikalske og handlingsmættede spillestil sætter som altid tingene på spidsen og er tilsat en god portion humor.

Arrangementet er en del af Weekend for Børn.

Praktisk

Dato: Søndag 23. august

Tid: Kl. 16-17

Sted: Blågårds Plads - ved Koncertkirken

Forestillingen er for alle aldre, gratis og uden tilmelding

 

Om Weekend for børn

Weekend for børn er gratis kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg. 

Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet. 

 

Kontakt

Blågårdens Bibliotek

Blågårds Plads 5

2200 København N
Del med