Hilal Kaya ¦ Vinterjazz i Union
Den dansk-tyrkiske vokalist Hilal Kaya har gjort sig bemærket som en dynamisk live-performer og gennem sit samarbejde med den anerkendte danske supergruppe Kalaha og Aarhus Jazz Orchestra. Sammen har de skabt musik, der er blevet nomineret til flere jazz- og rootspriser.
I september 2024 udgav hun sin første single, Perişan, og er på vej i studiet i januar for at færdiggøre sit kommende album, som udkommer i 2025. Hilal Kaya bringer sin særlige stemme sammen med sine bandmedlemmers brede musikalske baggrunde, hvilket giver hendes musik en dyb og alsidig karakter.
Med sig på scenen har hun Orhan Özgür Turan (Sorten Muld, Ipek Yolu) som, med sin oud og bağlama, tilfører et strejf af anatolsk krydderi. Søren Bigum (Peter Sommer, Jonah Blacksmith) skaber en imponerende atmosfære, og Henrik Poulsen (Peter Sommer) og Søren Poulsen (Peter Sommer, Jonah Blacksmith) fuldender gruppens unikke lyd med deres erfaring og brede musikalske spændvidde.
Hilal har optrådt med Kalaha og Aarhus Jazz Orchestra på de mest ikoniske scener i Danmark, og nu er hun klar til at begynde en helt ny og kraftfuld rejse med sit stærke, nye orkester.
Line up
- Hilal Kaya, vokal
- Søren Bigum, mellotron og guitar
- Orhan Özgür Turan, oud
- Henrik Poulsen, basguitar
- Søren Poulsen, trommer og percussion.
Vinterjazz i Union
Den landsdækkende musikfestival Vinterjazz sætter musikken tilbage på landkortet den 30. januar - 23. februar 2025. I Union inviterer vi til en række spændende jazzkoncerter, som på hver deres måde afspejler Unions eklektiske kulturprogram. Du skal med andre ord ikke forvente dig traditionel jazz, men derimod en rejse ned til jazzens globale rødder.
Dørene åbner kl. 19.00. Koncertstart kl. 20:00.
Billetter
- Forsalg: 100 kr.
- I døren (med MobilePay eller kontant): 150 kr.
Kontakt
Union
Nørre Allé 7