Jazzaften: River Jazz & Blues Band
Kom og vær med, når Riverband kaster sig ud i elskede klassikere, velkendte sange, elegante arrangementer og inciterende danserytmer. De seks musikeres tætte og dynamiske sammenspil samt evnen til at komme publikum i møde er bandets varemærke.
Riverbands repertoire består af velkendte temaer fra genrer som traditionel jazz, blues, swing, boogie og latin - samt egne numre. Flere af numrene er komponeret og arrangeret af orkestrets leder, Torben Lassen, og bandets saxofonist Filt Kristensen, og nogle af disse numre er blevet populære klassikere på spillesteder i hele landet.
På scenen:
- Torben Lassen: Trompet/mundharpe/vokal
- Filt Kristensen: Tenorsax/klarinet
- Jørgen Nielsen: Kontrabas
- Allan Bjerregaard: Trækbasun/vokal
- Jens Nørholm: Piano
- Tobias Leonardo Pedersen: Trommer
Entré kr. 80,00 for medlemmer og kr. 120,00 for ikke-medlemmer.
Billetter købes i døren.
Mulighed for fællesspisning
Fællesspisningen kl. 18.00 samme sted som koncerten (døre åbner kl. 17.30). Dagens ret: Forloren hare med klassisk tilbehør. Pris 135 kr. Kræver forudbestilling senest onsdag 6. nov. kl. 12.00 på mail: anni.orbaek@gmail.com
Arrangeret af Brønshøj Copenhagen Jazz Club med støtte fra Københavns Musikudvalg og Statens Kunstfond.
Afholdes i BRØK – Brønshøj Kulturhus, (Plenum, 1. sal)
Kontakt
Brønshøj Kulturhus, BRØK
Brønshøjvej 3