K-pop olympiade med DKpopevents

Mød nye k-pop venner igennem sjove konkurrencer og et hyggeligt fællesskab, når DKpopevents holder K-pop Olympiade i Osramhuset.

K-pop olympiade er et socialt fanevent, hvor k-pop fans kan møde nye venner og danne bånd med andre med samme passion for k-pop. 

Gæsterne bliver inddelt i grupper, som skal arbejde sammen og igennem kreativitet, viden om k-pop og et godt sammenhold løse udfordringer, spille spil og konkurrere imod de andre grupper. Kan du beskrive din favorit k-popgruppe ved hjælp af kropssprog? Mon din gruppe er den bedste til at genkende k-pop sange? Og hvem tager det sjoveste gruppebillede? 

Grupperne bliver sammensat af arrangøren inden eventet og inddeles på baggrund af deltagernes alder og favoritgrupper.

Aldersgrænsen for at deltage er 12 år. Man skal kunne deltage alene i eventet og være åben for at møde nye mennesker. Hvis I tilmelder jer sammen som venner eller søskende, kan I ikke være sikre på at komme i samme gruppe. Børn skal kunne deltage alene i eventet uden deres forældre.

Om arrangørerne

K-pop olympiade er et samarbejde mellem Osramhuset og DKpopevents. DKpopevents er en frivilligdrevet eventorganisation som laver k-pop events og aktiviteter i Storkøbenhavn. DKpopevents har lavet k-pop events siden 2022 og er skabt af k-pop fans.

Praktisk info

  • Pris: Gratis, men kræver billet for at deltage
  • Dato: 19. september
  • Tid: 13:00-17:00
  • Alder: 12 år eller over 
  • Ved tilmelding bliver du bedt om at oplyse din alder og favorit k-pop artister. Disse oplysninger bruges til at sammensætte de grupper, som gæsterne inddeles i til eventet. 
  • Der er ingen hårdt fysisk krævende aktiviteter, så man behøver ikke møde op i sportstøj.
  • Eventet foregår på dansk. 

Ved spørgsmål kontakt I054@kk.dk eller DKpopevents på Instagram

Kontakt

Osramhuset, Store Sal, 1. sal

Valhalsgade 4

2200 København N

Kontaktperson

Line Svare

I054@kk.dk

Del med