Klub Super
Klub Super er tilbage på Støberiet efter en sindssyg fest i Folkets Park.
Aftenens line-up
SKE
SKE rapper protestsange over old school hip hop produktioner. En god blanding af revolution, punchlines og skør hverdagsrap.
Der vil på aftenen blive spillet en god del numre fra "BIMS OG SKE"s kommende EP "Penge er papir".
OPDM
OPDM står for Original Poetisk Distinktion fra Masserne, og bag pseudonymet gemmer sig en boombap-fikseret rapper, der er dedikeret til at leve op til sit navn. Her er derfor et utrætteligt fokus på at sikre hver linjes lyriske berettigelse og aldrig forfalde til gennemtærskede rapklichéer. Et sted i skæringspunktet mellem eksistentiel angst, politisk vrede og selvhævdende attitude, går Orhan På Den Mikrofon for at bevare originaliteten og poesien, der distancerer sig fra masserne.
DJ WHUT!
Det bli'r brandvarmt når DJ Whut! kommer forbi og vender plader på Støberiet. Jason Rivera, bedre kendt som DJ Whut!, er født og opvokset i New York City, og har i over et årti været en fast bestanddel af den internationale DJ-scene.
DJ Whut! er kendt for sin imponerende musikalske alsidighed. Hans sæt spænder bredt fra House, Rock, Reggae/Dancehall, Moombahton til Funk, Breaks, Soul, R&B, Salsa, Samba, Latin Jazz, Electro, Mainstream Rap, Trap og meget mere. Men hans hjerte banker især for Hip Hop – særligt 80'ernes og tidlige 90'ernes klassikere samt alt, hvad der er funky.
VILLAIN
Rapperen og multikunstneren VillaiNdulu bringer rå energi og unikt flow til scenen. Med rødder i Zimbabwe og opvækst i Aarhus forener han hiphop, kultur og visuel kunst i et udtryk, der er helt hans eget.
Han har allerede gæstet Roskilde Festival, Black Box Herning og Rådhuspladsen – og nu kan du opleve ham tættere på. Forvent intens energi, stærke tekster og en koncert, der bliver svær at glemme.
ONKEL HIP HOP
Bag pulten hos Klub Super har vi den legendariske DJ fra Nordlædervest med sine altid eminente samlinger af knasende mør hiphop og scratch, som helt sikkert giver dig sved på panden og pletter i trussen på den helt laid-back måde.
SURPRISE ACT
Don't miss out!
Praktiske oplysninger
Som altid vil der være open mic efter live acts, hvis stemningen er til det.
Klub Super finder sted på Støberiet, Blågårds Plads 5, 2. sal
- Dørene åbner kl. 19
- Første live optræden kl. 20, så kom i god tid og støt op
- Entre: 40 kr. (MobilePay eller kontanter på beløbet)
- Billig bar
Om Klub Super
Klub Super er et tilbagevendende HipHop Jam hver måned på Støberiet på Blågårds Plads. Oplev rap, beats, freestyle og DJ-sets fra den danske hiphop-scene. Open mic hver gang. Vi ses til Klub Super!
By Jimmy, Onkel, Nico & Rikke
Støberiet
Støberiet, Caféen 2. sal
Blågårds Plads 5