Læseklub for en aften
Vær med i en 'læseklub for en aften' på Husum Bibliotek. Dette forår læser vi 'Min Kim' af Eva Tind. Vi mødes og taler sammen om romanen. Litteraturformidler Signe Marie Højlund sætter samtalen i gang og stiller åbne spørgsmål. Alle kan være med. Vi skal tale om vores læseoplevelse, hvad der undrede os i bogen, hvad vi kunne lide, og hvad vi ikke kunne lide.
Du sørger selv for at have læst bogen, inden vi mødes. Det kan være en god idé at tage lidt noter under læsningen, hvis der går lang tid fra læsning af bogen til mødet.
Praktisk: Reservér allerede bogen nu på bibliotek.kk.dk og hold også øje med den på udstillingen 'Bestsellere og anmelderdarlings'. Den er på vej.
Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Der er ingen tilmelding.
Hvis datoen ikke passer dig, gentager vi læseklub-mødet på Brønshøj Bibliotek 23. april kl. 17.
Kontakt
Husum Bibliotek, Biblioteket, 1. sal
Frederikssundsvej 290