Langbordsmiddag i baggården X Stedet

Stedet dækker op til langbordsmiddag i baggården! Kom og nyd en sommeraften med vegetariske retter og noget godt i glasset

Henover sommeren afholder Stedet tre langbordsmiddage i baggården. Aftenerne byder på vegetariske måltider, med sæsonens grønt fra grønthandleren Grønne Bønner. Til maden skænkes naturvin fra Sæsonmelier, øl, samt alkoholfrie alternativer. Middagene er bygget op af 3 serveringer med 5 retter som bliver serveret i family style.

Stedet ønsker at skabe en aften, hvor mennesker samles i baggårdens hyggelige omgivelser, og hvor maden danner rammen om nærvær, gode samtaler og samvær mellem mennesker.

Find mere information og følg med på Stedets Instagram @stedet_chp

Bemærk: Serveringerne indeholder gluten og laktose

Praktisk:

Middagene afholdes d. 19. juli samt 11 & 12. august. Vær opmærksom på, at købe din billet til den rigtige dato. 

I tilfælde af dårligt vejr rykkes middagen op i vores hyggelige drivhus. Du finder vej til Osramhusets baggård fra Fafnersgade. 

Om Stedet

Stedet er et pop-up middagskoncept drevet af Dina Gram og Signe Brandstrup med ønsket om at samle mennesker omkring måltidet. Stedet inviterer til vegetariske langbordsmiddage med lokale råvarer og fællesskabet i centrum. De har tidligere afholdt fællesspisning på Balders Plads, Nørrebro og afholdt middage på vingården Garbolund i Nordsjælland. 

Kontakt

Osramhuset, Baggården, indgang fra Fafnersgade

Valhalsgade 4

2200 København N

Kontaktperson

Stedet Cph

stedet.cph@gmail.com

Del med