Lav din egen madpyramide
Lav jeres egen madpyramide
I kender måske "Madpyramiden" fra jeres egen skoletid. Den er oprindelig svensk og har optrådt i mange udgaver, siden den første danske version så dagens lys i 1976.
I denne aktivitet har vi printet en tom madpyramide til jer. Og en masse billeder af fødevarer I kan klippe til og klistre fast på jeres helt egen udgave af madpyramiden. I får selvfølgelig jeres madpyramide med hjem hvis I har lyst.
Vi er så heldige at have besøg af Line Holt Nielsen som kan være sparringspartner i en masse gode snakke mellem børn og forældre om hvilke madvarer vi skal spise meget af - Og hvilke vi ikke skal fylde os med til bristepunktet.
Line Holt Nielsen er journalist og cand.scient. i folkesundhedsvidenskab og arbejder til daglig med madformidling i Coop Madskole. Hun er nysgerrig, undersøgende og optaget af at gøre viden om mad forståelig og anvendelig. Målet er at give mennesker redskaber til selv at forstå og forholde sig til den information, de møder.
Arrangementet er en del af Nørrebro biblioteks store temadag om mad.
Læs mere om hele temadagen her
Kontakt
Nørrebro Bibliotek, Det store lyserøde lokale på 1 sal (Lokale 3)
Nørrebrogade 208