Mad til de mindste: Foredrag med Karlas Køkken
Foredraget er til dig, der vil vide mere om BLW, der lader dit barn sætte tempoet ift. den nye mad. Baby-Led Weaning (BLW) er en metode til overgangsfasen fra mælk til fast føde, hvor man lader baby spise mad, der ikke er pureret eller moset på forhånd. Altså helt "almindelig" mad! Når man praktiserer BLW, så giver man slip på kontrollen og udviser tillid til, at baby sagtens kan styre maden selv.
Grundprincipper for BLW
👶🏼Baby skal være fyldt 6 måneder, når I starter (og kunne sidde selv - enten i højstolen eller på dit skød)
👶🏼Baby styrer selv hvad, hvor meget eller om, der bliver spist
👶🏼Baby putter selv mad i munden
👶🏼Baby spiser sammen med mor, far og søskende
👶🏼Babys tallerken er babys tallerken - du skal holde dig til din egen og ikke blande dig i babys spisning :)
Signe kommer med god energi og er fortaler for, at vi er milde ved os selv som forældre. Samtidig er hun afsender på mange lækre opskrifter til baby og forfatter til opskriftsbogen "Fra Mælkekind til Madøre" (normalpris 299,-), der følger med i din samlede billetpris.
Det praktiske
- Sted: Osramhuset store sal på 1. sal
- Arrangementet er for voksne, der er desværre ikke plads til babyer i salen på dagen
- Foredraget starter kl. 11 - du må meget gerne stille spørgsmål undervejs
- Varighed: 1 times foredrag og 30 minutter efterfølgende til de ekstra spørgsmål
- Billetprisen er inkl. et eksemplar at Signes bog "Fra Mælkekind til Madøre" med 40 nemme opskrifter
Om Signe
Signe Severin er uddannet ernæringsteknolog og har derudover en bachelor i ernæring og sundhed. Inden hun startede kontoen Karlas Køkken på Instagram var kostfaglig eneansvarlig i en vuggestue i København. Signe elsker madlavning og har en let, legende og pragmatisk tilgang til mad og måltider.