MusikOrkestret (erstatning for Benny Holst Trio) (+ julebord)
Benny Holst Trio er desværre gået i opløsning i det trioformat, som publikum har nydt godt af i årevis i Pilegården til de traditionelle julekoncerter med god mad og lækre toner. Derfor byder Music House Brønshøjs eftertragtede julekoncert i Pilegården i år på en anden trio.
MusikOrkestret
- Paul Banks, guitar & vokal
- Jørgen Lang, mundharpe & vokal
- Martin Andersen, elektrisk/akustisk violin
I første halvdel af 1980erne var MUSIKORKESTRET landets måske travleste orkester med 250 årlige koncerter. Gruppens varemærke var virtuost spil, frygtløse og uforudsigelige kollektive improvisationer, melodiøse sange – og ikke mindst et medrivende groove. De meget forskellige personligheder indtog de største festivalscener og mindste klublokaler med samme spilleglæde, energi og selvfølgelighed. I 1985 opløstes orkestret – det blev til 25 års pause, inden de alligevel ikke kunne lade være.
Oprindeligt var MUSIKORKESTRET en kvartet, hvor også bassisten Hugo Rasmussen var med, og efter 25 års pause gendannedes gruppen i 2010.
I de mellemliggende år satte alle medlemmer deres præg på den danske musikscene i mange forskellige sammenhænge. Paul Banks hovedsageligt som solist og som front i diverse egne grupper, men også som lejlighedsvis sideman med blandt andet Hanne Boel og Sebastian. Jørgen Lang er fortsat Danmarks bedste bud på en virtuos bluesmundharmonikaspiller af international klasse – bl.a. med Delta Blues Band.
Med sin elektrisk/akustiske violin i særegen klasse lægger Martin Andersen en i høj grad iørefaldende stil i orkesteret. Martin Andersen har de senere år hovedsageligt optrådt med Benny Holst Trio, mens Hugo Rasmussen indtil sin død i 2015 var Danmarks måske travleste og uden tvivl mest folkekære kontrabassist.
Gruppen udgav 3 plader i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne, men MUSIKORKESTRET er et udpræget liveorkester, og deres unikke sammensætning af akustiske instrumenter og brede publikumsappel er stadig enestående på den danske musikscene.
Efter Hugos død fortsætter Musikorkestret som trio.
_______________
Billetter:
Koncertbillet
Køb koncertbillet til 150 kr. på Place2book: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/md2jwjbkbr
Madbillet
Køb madbillet til 150 kr. på Place2book: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/df4yw5f4h0
________________
Der er spisning kl. 12.30-13.30 for alle med madbillet. Selve koncerten starter kl. 14.00. Bemærk: Køb af madbillet giver ikke adgang til den efterfølgende koncert. Har du ikke tilkøbt en madbillet, åbner dørene kl. 13.30.
Har du allerede købt billet til Benny Holst Trio?
Allerede købte billetter kan bruges til den nye koncert. Vil du hellere have billetterne refunderet, så send os blot en mail på petersteffensen8@gmail.com, så refunderer vi dine billetter. Husk at skrive, hvis der også er tilkøbt madbilletter, som skal refunderes.
Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Kontakt
Kulturhuset Pilegården
Brønshøjvej 17