Ole Christensen & Grå Støj (+ søndagsbord)
Når Ole Christensen & Grå Støj går på scenen denne søndag hos Music House Brønshøj, så kan publikum se frem til en temakoncert med afsæt i LP’en "Grå".
Temaet er alderdom og den sammenhængende fortællingen om det autofiktive aldrende par Gunver og Gunnar. Gennem 16 sange følger vi parret igennem forskellige faser af livet og får foldet en sammenhængende historie ud med tankevækkende observationer og musikalske refleksioner over det at blive gammel. Tabuer om alderdommen bliver udleveret og afdækket med et humoristisk tvist – og det er stærk og saftig kost. Der er sange om alt lige fra alderdomsfornægtelse, udløbne parforhold, frihed fra arbejdsmarkedet, ensomhed og ja, endda begravelse.
Bandet selv er heller ikke årsunger, men har til gengæld solid erfaring fra den Københavnske blues- & rockscene gennem flere årtier.
På scenen:
- Ole Christensen: sang og guitars
- Søren Krøigaard: mundharpe, melodika, keyboards og kor
- René Lund: trommer
- Henrik Dahl Hansen: bas og kor
- Jørgen Skytte Jensen: tenor- og barytonsax
- Michael Milbo Jensen: trompet og flygelhorn
Det er muligt at tilkøbe søndagsbord inden koncerten. Serveres i Plenum kl. 12.30-13.30.
Billetter:
Koncertbillet (kl. 14): 120 kr.
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/4x9fq3yly6
Madbillet (kl. 12.30-13.30): 130 kr.
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/kd6dga9u50
Arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Brønshøjvej 3
Bliv medlem af Music House Brønshøj
Medlemskabet følger kalenderåret og udløber ved udgangen af 2025. Det giver en gratis velkomstdrink i forbindelse med koncerterne.
Pris: 100 kr. pr. år.
Tak for støtten!