Psykedeliske stoffer - Et foredrag under "Forskningens døgn"
I anledning af vidensfestivalen Forskningens døgn inviterer vi til foredrag om psykedeliske stoffer og hjerneforskning.
Hvilket potentiale har psykedelika i behandling af psykiske lidelser som depression, PTSD og angst - og hvad betyder det for fremtidens psykiatri?
Kom til foredrag med hjerneforsker Kristian Larsen fra Rigshospitalet og bliv klogere på psykedeliske stoffer, deres plads i historien og rolle i fremtiden. Kristian starter med at beskrive historien om psykedeliske stoffer - fra deres rødder i stammesamfund til deres plads i moderne videnskabelig forskning.
Kristian fortæller hvordan forskere i dag undersøger psykedelika og giver en beskrivelse af, hvordan stoffer som LSD og psilocybin virker på hjernen.
Arrangementet er en del af den landsdækkende arrangementsrække "Forskningens døgn"
Du kan læse mere om de andre arrangementer her
Nørrebro Bibliotek afholder to arrangementer under "Forskningens døgn"
Det andet foregår d. 23/4 og handler om kvantecomputere
Begge foredrag er gratis og kræver ingen tilmelding
Kontakt
Nørrebro Bibliotek, Avisområdet til venstre når du kommer ind ad hovedindgangen
Nørrebrogade 208