Sara Vita + Evigblå
20.00 Døre
21.00 evigblå
22.00 Sara Vita
Presale 80 kr. + gebyr.
Dørsalg 100 kr.
//SARA VITA
Sanger og DJ Sara Vita laver popmusik med dybe rødder i elektroniske genrer som house og jersey. Lyden mikser varme elementer med klubmusikkens intensitet og skaber et udtryk, der både er melankolsk og sensuelt – perfekt til at miste sig selv i. Teksterne er ærlige historier fra Sara Vitas liv og giver lytteren plads til både at være et følelsesmæssigt rod og føle sig uovervindelig på én gang.
//EVIGBLÅ
Inspirationen til evigblås sangskrivning kommer fra personlige oplevelser og dybe samtaler med nære venner om livet og relationer. Derudover er det en blandet musiksmag, som dækker over et genrespænd mellem pop, house, hiphop og drum&bass, som har været kilde til inspiration.
Ambitionen med projektet er at skabe ærlig, autentisk og sårbar musik, som andre kan spejle sig i, og som kan være med til at bygge bro til vigtige samtaler om sorg og mentalt helbred. Med kontrasten mellem de tunge tekster og de klubbede produktioner lægges der op til en stemning, som evigblå håber kan bruges i forskellige kontekster. Grundlæggende drømmer hun om at nå bredt ud på den danske musikscene med en ærlig og overbevisende lyd.
Koncerten bliver afholdt i samarbejde med Lygten Station og er støttet af Statens Kunstfond og Københavns Musikudvalg.
Kontakt
Lygten Station
Lygten 2