Skammens Vogn

Skammens Vogn kommer til BRØK med deres nye album "Spacebaby" i tourkufferten.

Skammens vogn er en trio bestående af digterpræsten Nikolaj Zeuthen, healeren Oliver Hoiness og den irske cannabisbonde Jakob Millung. Det er en gruppe baseret på et venskab fra folkeskoletiden, et kunstnerisk og spirituelt fællesskab som snart har eksisteret i tyve år. Bandet slog igennem med albummet Asfalt (2013), og Spacebaby bliver ottende album med originalt materiale.

Deres nye album Spacebaby er en hyldest til musik og en manifestation af trioens kærlighed og dedikation til at skabe sammen. Musikken er — med deres egne ord — "den store og hellige pligt." Spacebaby er en anerkendelse af og et forsøg på at videreføre traditionen for rockmusik som folkelig kunst. For sine tekster er Zeuthen nomineret to gange til Carl-prisen og en gang til Steppeulven. Oliver Hoiness har modtaget en Steppeulv som “Årets musiker”. Jakob Millung har flere priser bag sig, primært som tidligere medlem af Moi Caprice og Choir of Young Believers.

Koncerten er siddende og foregår i lokalet 'Plenum'. Dørene åbner kl.19.30. 

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med