Sound of Sewing
Trænger din garderobe til nyt liv, fest og farver? I Sound of Sewing mødes genbrug, performancekunst og humor i en levende teatersystue, hvor publikum er en vigtig del af oplevelsen.
De hollandske kunstnere Karin Arts og Mariken Biegman-van Geel har siden 2003 rejst verden rundt med deres antikke symaskiner og fantasifulde univers, hvor kreativitet og fællesskab er i centrum. Det eneste, kvinderne behøver hjælp til, er publikums friske ben til at træde i pedalerne, så de gamle symaskiner kan komme i gang.
Børn og voksne kan tage deres gamle tøj under armen og gå hjem med en helt særlig “one-of-a-kind” souvenir til klædeskabet.
Fri entré og uden tilmelding.
Kan opleves kl. 10-11 og kl. 11.30-13.30.
Velkommen til Københavns Gadeteaterfestival
Oplev gadeteater lige midt i gadebilledet, når Københavns Gadeteaterfestival indtager gader, pladser og parker i august. Fra den 23.-30. august 2026 besøger festivalen Husum, Nørrebro, Sydhavn, Valby og Ørestad, og fylder dagene med sprudlende, spektakulære, intime og magiske teateroplevelser.
Københavns Gadeteaterfestival er en del af DIG - Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler - som er gratis og for alle børn og deres voksne.
Med støtte fra
Københavns Gadeteaterfestival 2026 er støttet af Bispebjerg Lokaludvalg, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, By & Havn, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget, Kongens Enghave Lokaludvalg, Københavns Kommunes Børnekulturelle Midler, Københavns Scenekunstudvalg, Nordea Fonden, Nørrebro Lokaludvalg, Områdefornyelsen ved Skjolds Plads, Tryghedspartnerskabet Folehaven, Tryghedspartnerskabet Tingbjerg/Husum, Valby Lokaludvalg og Ørestad Syd Borgerforening.