Udstilling: ”Det må ikke blive til noget”.

Udstilling i forbindelse med CPH Zine Fest - om arven fra IKLIPSX og zines i dag.

”Det må ikke blive til noget” er et citat fra skaberne af zinet IKLIPSX. Magasinet var Danmarks første punkfanzine, der udkom i syv numre fra august 1978 til 1980. Basen var København, og redaktionen bestod af nøglepersoner fra det danske punkmiljø, herunder medlemmer af Sods (senere Sort Sol), No. Knox og Camilla Høiby. IKLIPSX spillede en vigtig rolle ift. at dokumentere og formidle punkkulturen i Danmark. 

IKLIPSX står som et vigtigt historisk dokument, der ikke kun skildrer en musikalsk genre, men også en hel subkulturs opståen og udvikling. Udstillingen giver dig mulighed for at dykke ned i denne spændende æra af dansk musikhistorie og opleve den energi og kreativitet, der drev de unge punkere fremad.

IKLIPSX har helt klart sat sine spor, og i dag har zines udviklet sig til tegneserier, kunst, fotografi, selvhelbredelse og politiske spørgsmål. Udstillingen viser også en række udvalgte zines fra 2010-2024, og hvordan fællesskabet med at lave zines er vokset uden at "blive til noget stort".

Udstillingen kan opleves på Støberiet i Korsgade 30 i uge 42 i forbindelse med ​​CPH Zine Fests 10-års jubilæumsfejring. Find hele programmet her

Støberiet

Støberiet

Korsgade 30

2200 København N
Del med