Viseaften med Visens Venner Brønshøj
Program forår og efterår 2025
Fredag, 25. april 2025 kl. 19.00:
Fattigrøve, charlataner og det lette kavaleri
Her sættes der fokus på de mennesker, der ikke helt lever op til det borgerlige samfunds normer for et godt og anstændigt liv. Dem, der må slå sig igennem livet, som de bedst kan, f.eks. som plattenslagere eller kvinder, der er til fals. Viserne giver plads til både eftertænksomhed, solidaritet og humor.
Visevært: Klaus Helsøe
__________________________________
Fredag, 19. september 2025 kl. 19.00:
Tema 1: Viser af Thomas Kjellerup
Tema 2: Viser om parforholdets ABC
1. Se verden med viser af Thomas Kjellerup.
2. Gennem festlige og ironiske viser retter vi projektøren mod parforholdet.
Visevært: Lena Saul
__________________________________
Fredag, 17. oktober 2025 kl. 19.00
Tema: Sange af medlemmer af SHUBIDUA
Alle kender vi sange af Shubidua, men måske kan
Vi overraske dig med nogle, du ikke kender.
Kom, lyt og syng med.
Visevært: Henning Jensen
__________________________________
Fredag, 21. november 2025 kl. 19.00
Tema: Revyviser-175års jubilæum
Revyerne har præget dansk kultur politisk, socialt og kunstnerisk.
Revyen er et spejlbillede af os selv. Desværre bliver revyviser
ikke spillet så ofte – og det er en skam!
Gå derfor ikke glip af denne viseaften, hvor vi dykker ned i
revyhistorien og synger elskelige gamle og nye revyviser.
Visevært: Wiri Nøhr
__________________________________
Fredag, 12. december 2025 kl. 19.00
Tema: Jul-julekalender
Denne jul skal vi en tur ned ad barndommen og ungdommens gade.
Hvem husker ikke dagens højdepunkter fra den 1. december til den 24. december,
hvor årets julekalender blev sendt i TV. Det være sig Bamses Julekalender,
Tinka og ikke mindst Krummernes Jul blandt mange.
I anden afdeling dykker vi ned i andre af julens sange, så vi igen
kan få en herlig jule december viseaften sammen.
Visevært: Misse Bergstedt
Info og tilmelding:
Dørene åbnes for spisning kl.18.00, forestillingen starter kl.19.00
NB: medbring selv mad og service.
Drikkevarer, kaffe og kage kan købes i baren
Pris:
Medlemmer 45 kr. / gæster 75 kr.
Tilmelding:
Pia Ejler: mail: fruejler@gmail.com / tlf. 23 25 85 37 (kl.18-20)
(14 dage før viseaftenen)
Om Visens Venner
Visens Venner har sit udspring i Sverige. Evert Taube var det naturlige centrum i en kreds af svenske visefolk og den første danske forening blev dannet i 1953 i København.
Paraplyorganisation Visens Venner Danmark har i dag ca. 3300 medlemmer fordelt i 28 foreninger over hele landet. En af dem er Visens Venner Brønshøj, som mødes fast i Kulturhuset Pilegården.
Som de andre lokalforeninger rummer Visens Venner Brønshøj en kerne af medlemmer, som aktivt beskæftiger sig med visen – det være sig som sanger, digter, komponist eller akkompagnatør.
Foruden den udøvende kerne består foreningerne af et trofast og viseelskende publikum, som mødes til visearrangementer, hvor solist-optræden og fællessang veksler. I Pilegården spiser deltagerne sammen i forbindelse med viseaftenerne.
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Brønshøjvej 3