Workshop i vild fermentering
Grønne Bønner inviterer i samarbejde med Earth Weavers til fermenteringsworkshop. Vi skal fermentere blomster, urter og frugter med vildgær og honning for at lave lækre boblende drikke eller vin.
Workshoppen er gratis og kræver ikke tilmelding, men medbring gerne en patentflaske. Børn er velkommen.
EARTH WEAVERS er en frivillig forening der arbejder for at udbrede færdigheder indenfor selvforsyning for at skabe en mere lokal og bæredygtig verden. Vi holder workshops hver måned flere steder i landet.
Kok og kogebogsforfatter Jesper Sjödahl vil sammenbikse en forfriskende portion gratis frokost af ugens usolgte grøntsager, så medbring sulten.
Om Grønne Bønner
Grønne Bønner er et non-profit grønttorv for sjællandske, regenerative, småskala landbrug. Her mødes landet og byboerne omkring kunst, videndeling og samtaler om et bedre landbrugsland. Se mere om alle de spændende ting der sker i grønttorvet på Grønne Bønner's Instagram. Grønne Bønner holder til i en ombygget container i Osramhusets baggård. Indgang fra Fafnersgade.
Kontakt
Osramhuset, Grønne Bønner i baggården
Valhalsgade 4