Salen på Kapelvej 44
Salen kan lejes til fester, koncerter o.l. Der er plads til 245 personer i Salen. Man lejer et tomt lokale, hvor der er 7 stk 4-personers borde til rådighed i lokalet.
Priser og booking
Pr. 1/1 2022 er lokaleleje i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune inddelt i 3 pristyper:
- Takstpris: private brugere samt fri- og private skole
- Kostpris: gælder for intern handel i København Kommune
- Markedspris: aktivitet der ikke understøtter et kommunalt formål, dvs. kommercielle aktiviteter og aktiviteter i offentlige institutioner.
Pris
- Takstpris: kr. 780 kr. pr. time (inkl. vikar)
- Kostpris: kr. 780 kr. pr. time (inkl. vikar)
- Markedspris kr. 2.325 pr. time (inkl. vikar)
Booking
Salen er ledig enkelte lørdage.
For at høre nærmere om leje af Salen, skal du kontakte Kapelvej 44 på kapelvej44@kff.kk.dk
Lejebetingelser
Vis alle
Lejebetingelser
Nærværende lejebetingelser vedrører leje af Kapelvej’s lokaler til festarrangementer. Læs lejebetingelserne grundigt. Det kan betyde ekstra faktureringer, hvis ikke lejebetingelserne overholdes.
- Der må maksimalt opholde sig 245 personer i Salen ift. de brandmæssige sikkerhedsforanstaltninger, og lejer er forpligtet til at følge personalets anvisninger.
- Spilles der forstærket musik, skal døre og vinduer holdes lukkede af hensyn til naboerne.
- Støjende ophold i gården er ikke tilladt
- Musikken skal bringes til ophør efter aftale, og lokalet forlades efter aftale.
- Lejer har kun adgang til lokalet i det lejede tidsrum, og lejen inkluderer forbrug af vand, el og varme. Al opstilling, nedtagning, oprydning og rengøring skal ske i det lejede tidsrum.
- Lejer er ansvarlig for, at lokalet leveres tilbage i samme stand, som ved lejemålets start. Overholdes denne aftale ikke, risikerer lejer efterfakturering på 1000 kroner.
- Lejer er personligt ansvarlig (og erstatningspligtig) i alle forhold for det lejede og det arrangement, der afholdes i de lejede lokaler. Lejer skal erstatte enhver beskadigelse på lokaler og lejet udstyr samt bortkomne ting (også ved tyveri) i lejeperioden. Kapelvej 44 forbeholder sig retten til at efterfakturere i det tilfælde.
- Lejer har selv ansvaret i forhold til gæster samt deres evt. ejendele.
- Der må ikke hænges pynt eller andet i loftet, eller i loftets metal ophæng. Al pynt fjernes, og må ikke efterlades. Tape og andet på væggene skal fjernes.
- Arrangementet må kun finde sted i de lejede lokaler jf. kontrakten
- Det er lejers ansvar, at alle vinduer er lukkede efter lejemålets ophør. Lyset skal være slukket i alle rum, og alle lokaler skal være aflåste/dørene skal være smækkede.
- Lejer må gerne medbringe egne drikkevarer.
- Der må ikke ryges indendørs.
Økonomi
- Lejen inkluderer prop-afgift og vikarpersonale som er behjælpelig med praktiske anvisninger og lette opgaver. Vikar må maksimum bære 7 kg.
- Der sendes en faktura via CPR/CVR og modtages i e-Boks.
- Lejer hæfter for enhver skade på de lejede lokaliteter, herunder inventar, hvad enten skaden er sket bevidst eller ubevidst.
Oprydning og rengøring
- Ved aftalt sluttidspunkt skal lejer aflevere salen i opryddet og fejet stand. Hvis gulvet er beskidt, skal lejer vaske det. I tilfælde af groft svineri på gulve, vægge eller inventar, skal lejer selv rengøre dette indenfor tidsrummet af lejeperioden.
- Affald sorteres og smides i skraldeskuret, ligesom tomme glasflasker skal smides ud i glascontaineren