Sonic Architecture: SLOW – Ying-Hsueh Chen / Copenhagen Architecture Biennial

Det svævende loft og de massive betonsøjler danner en “otherworldly” klang, hvor lyden hænger i luften i ca. 15 sekunder.

Marimbaens træ mod beton skaber en dyb, mørk og lagdelt lyd, og de lange ekkoer muliggør et langsomt, meditativt spil, hvor stilheden mellem tonerne bliver lige så vigtig som tonerne selv, og efterklangen former musikken og bliver en medskaber. Det bliver en radikal SLOW-koncert – en meditation mellem lyd, tid, materiale og rum.

Udstilling: Treoisme uden grænser

Det er dejligt at være menneske, men det er også svært. Og i en omtumlet verden er det ikke kun folk med migræne, menosmerter, muskelsmerter, manglende sexlyst, uro i sindet og tømmermænd, der har brug for TREO. Alle, uden grænser, har brug for TREO – også luciabrude, ludomaner, soldater, kulturkristne, panfløjtenister, kunstnere.

Gennem tre årtier har Hanne Korvig, i med- og modgang, gemt sine TREO-rør – nu laver hun kunst ud af rørene, fx Menokoppen, Luciabruden og SM-halsbåndet.

Fællesspisning i Spisehuset BRØK

Ca. én gang om måneden samles vi i Spisehuset BRØK i den gamle gymnastiksal for at nyde et lækkert aftensmåltid i godt selskab. Spisehuset BRØK står for menuen med fokus på økologi, sæsonens friske råvarer og det bæredygtige valg.

Sæt dig godt til rette ved langbordet, og nyd et sundt og velsmagende måltid – sammen med venner, naboer og måske nogle nye bekendtskaber.

Der fællesspisning ca. 1. mandag hver måned – en hyggelig måde at udskyde hverdagens trummerum og ikke mindst slippe for opvasken.