1-dagskursus i Craft-psykologi med Line Bruhn Andersson og Dorte Kampp

Få nye redskaber til at arbejde med craft og sundhedsfremme på dette 1-dagskursus på BIBLIOTEKET Rentemestervej med underviserne Line Bruhn Andersson og Dorte Kampp

Ønsker du at skabe mere meningsfulde aktiviteter med håndarbejde og håndværk? På dette 1-dagskursus bliver du introduceret til grundprincipperne i craft-psykologi og får konkrete værktøjer til at arbejde med craft-aktiviteter, der kan understøtte trivsel og sundhed.

Craft-psykologi er udviklet af Anne Kirketerp på baggrund af seks års forskning i de sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk. På kurset præsenteres de centrale teorier, som kan bruges til at forstå og formidle, hvorfor craft fortsat spiller en vigtig rolle – også i arbejdet med sundhedsfremme.

Kurset kombinerer oplæg og praktiske øvelser. Gennem hands-on aktiviteter får du mulighed for selv at opleve, hvordan små justeringer i en craft-aktivitet kan ændre deltagernes oplevelse markant. Der arbejdes blandt andet med graduering af aktiviteter – altså hvordan man designer og tilpasser craft-aktiviteter, så de bliver meningsfulde for mennesker med forskellige forudsætninger og færdigheder.

Derudover gennemgår vi, hvilke refleksioner det er relevant at gøre sig før, under og efter en aktivitet, og hvilke værktøjer man kan bruge til at skabe en sundhedsfremmende effekt gennem craft – uanset målgruppe.

Kurset undervises af:
Line Bruhn Andersson – formidler, kunsthåndværker og underviser
Dorte Kampp – værkstedskoordinator på Værkstederne Rentemestervej

Begge undervisere er certificeret med grunduddannelse og masterclass i Craft-psykologi ved Anne Kirketerp.

1-dagskurset indeholder:
• Officielt kursusbevis: 1-dags kursus i Craft-psykologi med fokus på graduering af craft-aktiviteter og sundhedsfremmende effekter
• Lydbogen Craft-psykologi – Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk (2. redigering, 2024) af Anne Kirketerp
• Alle materialer til øvelserne
• Fuld forplejning hele dagen
• Kompendium med dagens hovedpointer

Sted: I Værkstedet, 3. sal 

Tjek-in fra kl. 9 med kaffe.

Tilmelding
Tilmelding er bindende fra 27. marts 2026.

Kontakt
Yderligere information – herunder spørgsmål om allergener i forplejningen – kan rettes til Dorte Kampp på dkruse@kk.dk.

Kurset udbydes af Line Bruhn Andersson og Dorte Kampp efter aftale med Anne Kirketerp, Craft-psykologi.

Kontakt

BIBLIOTEKET Rentemestervej, Værkstedet på 3. sal

Rentemestervej 76

2400 København NV
Del med