Clay croquis med individuel vejledning
Croquis er normalt en hurtig skitse, ofte tegnet. Til dette arrangement arbejder vi i ler, og med god tid til fordybelse.
Vi starter med en kort opvarmningsøvelse på 15-20 minutter, hvor vi øver klatteknik. Herefter sidder modellen i samme stilling i en hel time; så i stedet for mange hurtige studier får du mulighed for at gå i dybden med én figur og arbejde dig hen imod et mere færdigt udtryk, der fanger modellens stilling, holdning og former.
Undervejs får du løbende individuel feedback og vejledning af en erfaren underviser, så du hele tiden kan justere og udvikle figuren – uanset om du er helt ny eller har prøvet det før.
En time går hurtigt, så forvent ikke en superdetaljeret figur, men et godt stykke vej mod et flot resultat.
Figuren bliver ikke brændt, men du er velkommen til at tage den med hjem.
Husk tøj, der må blive beskidt.
Praktisk info
- Hvornår: 23/10 kl. 19:30-21:00. Kom i god tid, vi starter kl. 19:30.
- Hvor: Osramhuset, spejlsalen på 1. sal. Niveaufri adgang ad indgangen fra baggården.
- Billetpris: 250 kr. + gebyr (tilmelding i billetto)
Kontakt
Osramhuset, 1. sal, Spejlsalen
Valhalsgade 4