Familiedans - For børn med deres voksne

Kom og dans sammen som familie!

Kridt danseskoene og tag familien med, når Familiedans starter op igen:
Holdet kører om torsdagen fra den 26/9 og fire uger frem (pause i efterårsferien uge 42, torsdag den 17/10). Kom og sving skørterne til en blandet playliste af hits for både børn og voksne. Kom som I er, der er fri rammer for bevægelse, og plads til at alle kan være med. Vi øver både tekniske trin og fri  kreativitet, når Camilla Marienhof guider dansen. Der er også mulighed for at skrive et musikønske til arrangør, som vi kan sætte på playlisten :)

Familiedans er en festlig danseworkshop for familier med børn 0-10 år. Prisen for fire gange er 300 kr., og alle børn skal have billet. Hvert tilmeldt barn kan gratis medbringe én voksen (og helt små søskende er selvfølgelig velkomne helt gratis). 

OBS. Dette hold foregår i Nørrebrohallen, med indgang fra Mimersgade, overfor Mimers kiosken.

*I tilfælde af aflysning refunderes billetprisen til fulde, men ikke billetgebyret. 

Er I sent ude?

Starter I senere end 26/9, er det muligt at få nedsat billetpris. Skriv direkte til Maria på yr6e@kk.dk. 

Kontakt

Nørrebrohallen, Indgang overfor Mimers Kiosk på Mimersgade

Nørrebrogade 208

2200 København N

Kontaktperson

Maria Høgholm

yr6e@kk.dk

Del med