Grafik for begyndere og let øvede: Puslespilsmetoden
Velkommen til en lørdag med højtryk i BRØKs Billedværksted.
Du arbejder med linoleum og udforsker puslespilsmetoden, hvor én linoleumsplade deles op i flere ”brikker”. Du bliver introduceret til teknikkens muligheder og får vejledning undervejs, mens du skærer din linoleumsplade og gør den klar til tryk.
Derefter trykker du dit motiv på Billedværkstedets nye højtrykspresse og ser resultatet tage form på papiret.
Puslespilsmetoden er blandt andet kendt fra Edvard Munchs grafiske værker.
Billetprisen er 325 kr. og inkluderer to stykker A5-linoleum, ti ark A4-trykpapir og trykfarve til ti tryk. Det er muligt at købe ekstra materialer på dagen. Linoleumsknive, blyanter, viskelædere og blyantspidsere findes på værkstedet.
Medbring gerne en skitseblok i A4-størrelse og eventuelt skitser, fotos eller andet til inspiration. Tag også gerne arbejdstøj med, for eksempel et forklæde eller en kittel og gerne også en robust saks. Du kan medbringe frokost eller købe den i BRØKs café.
Om underviseren
Delphine Flyvehavn Andersens baggrund er Maleri og Grafik fra Det Jyske Kunstakademi og Non-toxic printmaking fra Grafisk Eksperimentarium.
Som billedkunstner har hun de sidste mange år især været optaget af grafikken. Hun har tidligere været forperson for Københavns Grafiske værksted på Fabrikken for Kunst og Design og fra 2024 været medstifter af og bestyrelsesmedlem i Nørrebros Grafiske Værksted.
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Brønshøjvej 3