Hop, Snur og Flyv!

En søndag med familie-disco og krea-værksted med naturen og fantasien som tema

En række gratis familiedans-workshops, hvor børn og voksne gennem guidet dans, fri bevægelse og et kreativt værksted sammen udforsker naturens rytmer, energi og fantasi over to sanselige timer.  

Kom og lad os danse, lege og bevæge os sammen!
Anna Hubner og foreningen NUBIM inviterer børn fra 2–6 år og deres voksne ind i et legende univers, inspireret af naturens former, farver og bevægelser. Her er plads til alle – i jeres eget tempo – hvor fælles bevægelsesglæde, fantasi og kreativitet er i centrum.

Hver session varer 2 timer og er bygget op på følgende måde :

Fra kl. 10.00 til 11.00 er der en guidet danseworkshop & fri dans
Fra kl. 11.00 til 12.00 er der en lille pause og bagefter et kreativt værksted

Arrangementet er med Anna Hubner fra NUBIM – Forening for Billedkunst, Scenekunst & Bæredygtighed.
NUBIM er en international og flersproget forening med solid erfaring i arbejdet med børn, familier og fællesskaber i interkulturelle sammenhænge.  Foreningen blev dannet i foråret 2024, men initiativtagerne bag NUBIM har gennem mange år arbejdet professionelt med børn, undervisning og kunstneriske processer.

NUBIM ønsker at skabe et inkluderende, forpligtende og demokratisk fællesskab, hvor både børn og voksne – uanset baggrund, køn og etnicitet – kan deltage aktivt i kunstneriske aktiviteter inden for billedkunst, dans, performance samt bæredygtighed.

Familiedisco er støttet af Bispebjerg Lokaludvalg

Kontakt

BIBLIOTEKET Rentemestervej, Salen på 3. sal

Rentemestervej 76

2400 København NV
Del med