Workshopbeskrivelse: “Strik med Garnrester” v/ Freja fra FrejasKnit
Freja er passioneret strikker med fokus på bæredygtighed og kreativitet. I de seneste år har hun udelukkende strikket med garnrester – og hun har udviklet egne teknikker og opskrifter, som gør det nemt og sjovt at få noget smukt ud af vores garnnrester.
I workshoppen Strik med Garnrester lærer du, hvordan du:
- kombinerer garnrester i harmoniske eller spændende farvesammensætninger
- rammer strikkefastheden, selv med blandede garnrester
- sammensætter små “reste-nøgler” og får mod på at bruge det garn, du allerede har
Efter oplægget arbejder deltagerne med egne strikkeprøver – og der er rig mulighed for at lege med farver, spørge, få sparring og dele idéer med hinanden. Freja medbringer masser af garnrester, så alle kan komme i gang, selv uden eget garn – men du er velkommen til at tage dine egne garnrester med.
Praktisk info:
Varighed: ca. 2,5 time
Forudsætninger: Du skal kunne strikke ret og vrang
Medbring: Rundpind (40 cm) i størrelse 6, 8 eller 10 mm
Freja medbringer garn og materiale til øvelser
Om underviseren:
Freja Hoffgaard er ikke bare en strikker, hun er en vaskeægte garnreste-nørd! For fire år siden tog hun en beslutning om kun at bruge rester i sine projekter, og har ikke købt nyt garn siden da. Og så udvikler hun opskrifter til at strikke i garnrester.
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Brønshøjvej 3