48 Timer Festival 2024
Den bydelsdækkende kulturfestival på Nørrebro er til for at gøre byen til et endnu bedre sted at bo, besøge og være i. Sammen med besøgende fra hele København fejrer vi alt det særlige i en hel weekend, hvor vi hylder det personlige, nørdede og skæve, vi finder på Nørrebro.
Festivalens indhold er skabt af lokale aktører bestående af foreninger, organisationer, kunstnere, erhvervsdrivende, beboere og andre ildsjæle. Indslagene og de mange events er geografisk sporadisk fordelt over hele Nørrebro, samlet og synliggjort af et koordinerende festivalkontor.
Festivalen startede i 2012 som et kommunalt projekt på tværs af kulturhusene på Nørrebro og er i 2021 blevet overdraget til Foreningen af Blågårds Plads.
Festivalen skabes som et samarbejde på tværs af foreningen og kulturhusene Union, Støberiet, Osramhuset og Nørrebrohallen – og selvfølgelig i samarbejde med lokale aktører og frivillige.
I 2024 finder festivalen sted i weekenden fra den 10.-12. maj.